Aftalemål 2013 - 2014

Den selvejende institution Lions Børnecenter vuggestuen og Den selvejende institution Lions Børnecenter Børnehaven, blev pr. 1. januar 2012 sammenlagt til Lions Børnehus Lervangen 43 E og F, 8930 Randers NØ. Derfor vil der i denne skrivelse være 2 evalueringer for aftalemål 2010 – 2012; en fra vuggestuen og en fra børnehaven.

Lions Børnehus består af 2 afdelinger – en vuggestue afdeling og en børnehaveafdeling, fordelt i 2 huse, derfor fremstår institutionen fortsat som en lille overskuelig institution, med et miljø og en kultur der gør at børn føler tryghed, omsorg, nærvær og glæde.

Vi er en aktiv og inspirerende institution, som giver børnene alsidig og udviklende oplevelser, der styrker børnenes kompetencer.

Lions Børnehus er beliggende i den nordlige del af Randers. Vi modtager ca. 50 % børn med anden etnisk baggrund end dansk, præmaturbørn og børn med særlige behov.

I vuggestue afdelingen får alle børn en sund og nærende fuldkost hver dag. Maden bliver tilberedt af uddannet personale i eget køkken.

Personale

Ledelse

Dagtilbudsleder/leder:

    Birte Mikkelsen

Souschef:

    Hanne Christensen

Antal medarbejdere opgjort i fuldtidsstillinger januar 2012

Pædagoger:

    8,95

Pædagogmedhjælpere:

    7,6

PGU/PAU:

    1

Øvrigt personale:

    1

Antal børn pr. januar 2012

Børn 0-3 år:

    39

Børn 3-6 år:

    45

I alt:

    84

Pædagogiske/faglige profil

Grundlaget for vores pædagogiske arbejde i Lions Børnehus er vores fælles barnesyn.

Barnesynet er grundlæggende for den måde, hvorpå vi ser barnet, dets behov og udvikling.

Vi mener at barnet er et socialt væsen, som er født med ressourcer og evnen til at udforske sig selv og omverdenen.

Vi ser hvert barn som et lille unikt menneske med egen personlighed, og med en naturlig motivation til at indgå i nære relationer med andre mennesker.

Børn er forskellige, og har forskellige forudsætninger for at deltage i det sociale fællesskab i institutionen. Alle børn har krav på at blive inkluderet i dette fællesskab, og det er den voksnes opgave at guide og støtte barnet, så det bliver optaget i dette.

Barnet fødes med forskellige udviklingspotentialer og bør derfor mødes med anerkendelse og empati, af nærværende voksne på en ligeværdig måde, hvorved den optimale mulighed for udvikling vil være til stede.

Ud fra disse betragtninger skal vi som voksne skabe de rammer og betingelser, som støtter barnets udvikling, både personligt og socialt, og sikre at alle er inkluderet i fællesskabet, og at alle børn bliver set, hørt, forstået og anerkendt.

Vi yder omsorg og nærvær og har en anerkendende tilgang til det enkelte barn.

Vi lægger stor vægt på at vi voksne er tydelige i vores kommunikation og i samværet med børnene, at vi er troværdige voksne der giver klart udtryk for, hvilke muligheder og begrænsninger der er i vores fællesskab.

Dette skaber tryghed og forudsigelighed, hvilket er vigtigt for barnets videre udvikling.

Barnet er i fokus, derfor tager vi udgangspunkt i iagttagelse af barnet, og hvad det er optaget af lige nu, når vi tilrettelægger aktiviteter.

Vi skaber trygge og kærlige rammer der tilgodeser det enkelte barns behov, i den udstrækning vi har ressourcerne dertil.

Igennem vores pædagogiske holdninger og arbejdsmetode (ICDP), vil vi skabe rum til, at børnene udvikler sig til sociale, harmoniske, tolerante og sunde børn.

Alle pædagoger er ICDP uddannet, og pædagogmedhjælperne deltager i kurser og bliver undervist i det daglige af ICDP vejledere.

Børnehave afdelingen har i 2011 – 2012 deltaget i VIDA forskningsprojektet. I den forbindelse har souschefen og pædagoger gennemgået et uddannelsesforløb med fokus på børn og voksnes handlekompetencer i forhold til udsatte børn. VIDA har blandt andet været med til at vi højere grad inddrager forældrene i planlagte aktiviteter og projekter i institutionen.

I vore daglig praksis har vi fokus på:

  • Læreplaner – Barnets bog
  • Børn med særlige behov
  • Inklusion
  • ICDP
  • VIDA
  • Præmaturbørn
  • Børn med anden etnisk baggrund end dansk
  • Babytegn
  • Sprog, sproglig opmærksomhed og matematik
  • Sunde børn, kost og motion
  • Naturoplevelser
  • Kreativitet og kultur

Det pædagogiske arbejde skal give mulighed for læring i forskellige sammenhænge, derfor består dagligdagen af både planlagte og spontane aktiviteter samt fri leg.

De planlagte og spontane aktiviteter skal give mulighed for medbestemmelse, medansvar og udvikling, og foregår altid i grupper af forskellige størrelser, for at tilgodese børnenes alsidige udvikling, interesser, relationer, ressourcer og kompetencer.

Metoden til at opnå ovenstående er:

  • Vi ser, og viser opmærksomhed mod det enkelte barn og forældre, ved modtagelsen hver dag.
  • Vi sikrer, at hvert barn har mindst en god relation til en fast voksen.
  • Vi sikre at alle børn oplever af have mindst en god ven.
  • Vi trøster børn og udviser empati, overfor deres følelser.
  • Vi ser, hører, forstår og anerkender det enkelte barn.
  • Vi arbejder med barnets egen ”bog,” hvor vi dokumenterer barnets udvikling, kompetencer, oplevelser og familie, så barnet føler sig unikt.
  • Vi deler børnene op i mindre grupper, hvor der sker læring, kreativitet, natur- og kultur oplevelser.
  • Vi har traditioner, hvor forældrene inddrages. F.eks. sommerfest, arbejdsdage, forældrekaffe, forældreture, julehygge, besøg af tidligere børn. Endvidere gør vi meget ud af traditioner omkring højtiderne.

Økonomi

Tabel over budget 2012 for Lions Børnehus

2012-priser

Budget 2012

Personale, materialer mv.

4.895.100

Midler til støtte omregnet til helårs effekt

495.600

Grunde og bygninger

190.800

Total

5.581.500

Tabellen viser budgettet for 2012. Budgettet består af kr. beløb pr. barn, midler til støtteindsatser, samt udgifter til grunde og bygninger. Hermed er den samlede budgetramme for dagtilbuddet opgjort.

Udviklingsmål for dagtilbuddet

Målet er, at inklusionsindsatsen i dagtilbuddene kobles til arbejdet med læringsmiljøet herunder børnemiljøet og de pædagogiske læreplaner.Baggrund:

Hensigten er, at alle børn bliver mødt med en anerkendende og ressourceorienteret tilgang, hvor der altid er fokus på deres muligheder. Der arbejders med fællesskabets evne til at inkludere alle børn. Sigtet er, at understøtte den nye struktur og organisering af tilbud til børn med særlige behov, således inklusionsperspektivet medtænkes i alle områder af den pædagogiske praksis, og det sker i et tæt samarbejde med forældrene.

Delmål 1 - Inkluderende læringsmiljø i Lions Børnehus

Mål:

  • At børnene skal lære, afprøve og udforske digitale muligheder i et inkluderende læringsmiljø. Læringsmiljøet indrettes, så det understøtter etablering af børnenes fællesskaber, og giver alle børnene en følelse af, at kunne deltage i og bidrage til fællesskabet.

Initiativer/aktiviteter:

  • I tilknytning til de forskellige aktiviteter, emner, temaer der bliver iværksat, indkøbes der Digitale Tablets til alle stuer, hvor personalet indhenter lærende, udviklende programmer og spil.
  • Personalet guider, inspirerer og støtter børnene i de nye udfordringer.
  • Børnene vil i grupper af forskellig størrelse og sammensætning, opleve sociale fællesskaber ved en fælles interesse og læring.
  • Det er den voksnes ansvar at sikre, at alle børn afprøver og udvikler forskellige kompetencer samt sikre dem et varierende brug af Tabletten.
  • Det er den voksnes opgave at vise og lære børnene hvilke muligheder Tabletten indeholder, lære dem det nye fag sprog og give dem nye ord.
  • Børn med særlige behov, støttes af en voksen, så de deltager aktivt og bliver inkluderet i fællesskabet.

Succeskriterier:

  • At alle børn bliver fortrolige ved den nye teknologi og de muligheder den giver.
  • Børnene lærer at skiftes - venter på tur - give plads til andre, tage hensyn til hinanden, i et inkluderende fællesskab.
  • Børnene ser hinandens kompetencer – stærke og svage sider
  • Sprogudviklingen bliver udfordret og udviklet.
  • Børnehavebørnenes IT kompetencer styrkes, så overgangen til skolestart bliver nemmere.

Delmål 2 - Udvikling af Sociale kompetencer

Mål:

  • At børnene udvikler sociale kompetencer i et inkluderende og lærende miljø, ved indretning af ny legeplads.

Initiativer/aktiviteter:

  • Dette skal ske ved at børnene gennem aktiviteter på legepladsen, i små og store grupper, styrker deres fællesskabsfølelse og får inspiration til nye legerelationer. Børn med særlige behov, støttes af en voksen, så de deltager aktivt og bliver inkluderet i fællesskabet.
  • For vuggestue børn skal det ske via et naturprojekt, hvor de er med til at indrette sansehave/nyttehave med urtehave, frugtbuske m.m.
  • For børnehavebørn skal det ske ved at børnene får indflydelse og medbestemmelse på indretningen af den nye legeplads, og deltager i hele processen.

Succeskriterier:

  • At børnenes ideer og forslag bliver gennemført
  • At børnene på eget initiativ indgår i nye legerelationer
  • At børnene støtter og hjælper hinanden
  • At børnene deltager i fællesskabet
  • At alle børnene føler sig inkluderet
  • At børnene knytter nye venskaber

Delmål 3 - Sproglig udvikling

Mål:

  • At børnenes sproglige kompetencer bliver styrket i et inkluderende og lærende miljø, gennem dialogisk læsning.

Initiativer/aktiviteter:

  • Dialogisk læsning for alle børn. På skift opdeles børnene i mindre grupper. Læsningen foregår i et lokale, hvor den lille gruppe kan være alene. Der indkøbes bøger specielt til dette formål.
  • Den voksne forbereder sig i forhold til valg af emne og læser bogen inden. Den voksne opmuntrer børnene til dialog under læsningen. Der tages udgangspunkt i børnenes interesser og ressourcer.
  • Den voksne sørger for at alle børn kommer til orde.
  • Børn med særlige behov, støttes af en voksen, så de deltager aktivt og bliver inkluderet i fællesskabet.

Succeskriterier:

  • At barnet udvikler sproglige kompetencer i et socialt fællesskab med andre børn og derved får styrket sit selvværd og selvtillid.
  • At barnet lærer nye ord og sætninger, og på eget initiativ bruger det tillærte.
  • At barnet opnår glæde ved højtlæsning og bliver ivrig historiefortæller.
  • At barnet ivrigt og med respekt for andre, indgår i dialog i størrer grupper.
  • At barnet relaterer til egne oplevelser og erfaringer, og deler ud af dem.
  • At barnet oplever sig set, hørt og forstået.
  • At barnets udvikling bliver synlig i sprogvurderingen.

Evaluering af aftalen

Dagtilbuddene evaluerer aftalen medio 2014. Formålet med evalueringen er at opsamle, evaluere og formidle dagtilbuddets resultater og effekter af arbejdet med udviklingsmålet herunder delmålene. Det er ligeledes hensigten at skabe grundlag for en vidensbaseret dialog internt i dagtilbuddet, ligesom der vil blive rammer for vidensdeling dagtilbuddene imellem.Tidshorisont for dagtilbuddets 2-årige aftale:

Tidspunkt

Aktivitet

November/

december 2012

Aftalerne behandles i børn og skoleudvalget og byrådet

1. januar 2013

Aftalerne træder i kraft.

Efterår 2013 /efterår 2014

Dialogmøde mellem aftaleenheder og børn og skoleudvalget.

Medio 2014

Evaluering af aftalerne

1. januar 2015

Nye aftaler træder i kraft.

Gensidige aftaleforhold

Byrådet har fortsat det juridiske og bevillingsmæssige ansvar. Byrådet kan derfor til enhver tid tilbagekalde eller ændre i aftalen i kraft af det almindelige over/underordnelsesforhold.

Evaluering af aftalen/aftalerne for 2011 - 2012 - Vuggestueafdelingen

Mål – Tema: Børn og kreative udtryksformer

Målet er, at børnene gennem forskellige kreative oplevelser og eksperimenter styrker deres fantasi og nysgerrighed og evnen til at udtrykke sig på forskellige måder.

Målet er ligeledes, at børnene gennem skabende processer i små og store grupper styrker deres fællesskabsfølelse og får inspiration til nye legerelationer. 

Initiativer

Gennem vores daglige aktiviteter har børnene deltaget i mange forskellige kreative udtryksformer, hvor de har haft mulighed for at udvikle og fremme deres:

  • Kreativitet
  • Fantasi
  • Lyst til at eksperimentere
  • Lyst og mod til at afprøve sig selv
  • Nysgerrighed
  • Fordybelse

Personalets refleksioner i startforløbet, over husets fysiske indretning, var at det var forstyrrende og besværligt for børn og personale, at der blev brugt meget tid på at finde materialer i huset, til kreative aktiviteter, for derefter at rydde det hele op igen, for at gøre klar til spisning.

Derfor valgte vi at inddrage vores fællesrum til indretning af kreativt værksted.

I dette værksted blev alle kreative materialer samlet for at være tilgængelig for både børn og voksne. Der blev indkøbt reoler, genbrugs borde og stole. Børnene kunne nu sidde ved borde med frit udsyn til alle de forskellige materialer og lade sig inspirere. Reoler fra gulv til loft muliggør at børnene kan røre ved og vælge af de forskellige materialer – indkøbte samt børnenes egne hentede Remida materialer.

Børnene har arbejdet i det kreative værksted med bla. Indsamling af naturmaterialer. Sten og pinde er blevet malet. Matematikken har været inddraget i forhold til antal, længder, højder og breder. Blade er samlet til kranse.

Børnene har deltaget i de forskellige Remida Projekter og hentet materialer til brug i det kreative værksted.

Aktiviteter i løbet af ugen:

  • Gymnastik på Statsskolen
  • Sang og bevægelse
  • Aktiv på legepladsen
  • Kreative værksted – male, tegne, klippe, klistre, forme, perler, ansigtsmaling m.m.
  • Læse, kigge bøger, eventyr, fortælle
  • Sang, rim og remser
  • Musik
  • Udstillinger
  • Afslapning massage

Aktiviteter i løbet af året:

  • Skovvuggestue
  • Motionsløb
  • Remida projekter
  • Teater
  • Museer
  • Forårs tema
  • Efterårs tema
  • Luciaoptog
  • Jule tema
  • Børnegudstjeneste

De forskellige aktiviteter er dokumenteret med billeder af det børnene har deltaget i og billeder af det børnene har lavet, som er hængt op som udstilling men også sat ind i ”Barnets bog”.

Initiativernes betydning for børnenes læring

Hvordan er det gået?

Børnene har vist glæde, tryghed og tillid til de aktiviteter der er blevet en del af et fast ugeprogram. Børnene har lyst og mod på at eksperimenterer både kropsligt og kreativt. Børnene bliver begejstret når de er i det kreative værksted, og udviser nysgerrighed til at afprøve de forskellige materialer. Børnene udviser god koncentration og fordybelse i de mange forskellige aktiviteter de deltager i. Ofte på eget initiativ, synger og danser børnene og klæder sig ud.

Hvad har børnene lært?

  • Børnene har fået stort udbytte og udvist glæde ved at arbejde på tværs af stuerne, da de derved har knyttet nye venskaber/relationer i forbindelse med fælles aktiviteterne.
  • Børnene har fået kendskab til mange forskellige materialer og remedier og deres anvendelse samt lært at udtrykke sig kreativt med disse.
  • Børnene har lært at tage hensyn, vente på tur og at være i fokus
  • Børnene har oplevet glæden ved spontan bevægelse samt tilrettelagte motoriske udfoldelser – fået en større kropbevidsthed.
  • Hvad har de voksne lært – hvad lykkedes og hvad lykkedes ikke?
  • At det er vigtigt der er ro og plads til fordybelse og nærvær i værkstedet.
  • At det kollegialt er rart at være sammen på tværs af stuerne.
  • At faste ugentlige aktiviteter sikre at børnene får mulighed for at udtrykke sig kreativt.

Teaterstykker med vores børn som aktører er ikke lykkedes, da vores børn aldersmæssigt er for små.

Hvad vil vi fremover?

Vi vil bevare vores kreative værksted, vores fastlagte aktiviteter og traditioner.

Evaluering af aftalen/aftalerne for 2011 - 2012 - Børnehaveafdelingen

Mål – Tema: Børn og matematikkens mange sprog

Målet er, at børnene udvikler interesse for at udforske matematikkens mange sprog.

Formål er, at skærpe bevidstheden hos børnene om matematikkens muligheder og betydning for herigennem at skabe gode muligheder for læring.

Initiativer

3 projekter i forløbet

1. Temauge: Værksteder

  • Arrangerede 4 ”værksteder”.
  • Personalet rokerede rundt i de forskellige værksteder.  Værkstederne foregik både inde og ude.
  • Synliggøre matematikken i børnehaven:
  • Udsmykke sprogrummet – værksted – klippe, klistre – tal, trekanter, firkanter,størrelser osv.
  • Matematikken udenfor: Talte sten, børnene fandt 10 sten, stenene var meget forskellige i størrelse. Indsamlede også pinde, længde, brede, tykkelse.
  • Vejskilte: trekanter, cirkler, farver på vejskilte.
  • Former og figurer, rumlige forhold og tal :Fylde en mælkekarton med forskellige ting, f. eks. Perler, mælk eller vat. Rumindhold, tung og let. Bygge små lego figurer efter tegning.
  • Veje, måle, tid og begreber: Veje børnene, tegnede børnenes fødder og sammenlignede størrelse.  Timeglas.

2. Temauge: Byen

  • Oprettede en Købmandsbutik – antal, mængder, penge .m.m
  • Tegnede  og klippede penge, men ville bruge dankort på beløbet.
  • Projekt Trafik – former på vejskilte, cirkler, striber, antal
  • Projekt Posthus – skrive breve, poste breve.

3. Temauge: Værksteder

  • Klippe former, trekanter, firkanter
  • Bagte boller i tal form – måle og veje
  • Klippe pynt værksted – klippede tal, som vi hang op på vores badeværelser
  • Udeværksted. Vand – synke – flyde. Fiskedam – lave billede af naturmaterialer  - korte og lange pinde

Initiativernes betydning for børnenes læring

Hvordan er det gået?

Børnene er blevet meget nysgerrige og aktive i forhold til at bruge matematikken, i mange forskellige sammenhænge.

Børnene søger svar på forskellige ting: F. eks. at kunne tælle alle tallene på en lang lineal, tælle glassene når vi dækker bord. Tegne en trekant i sandkassen. Sætte spørgsmålstegn ved symbolerne i vejskiltene.

Hvad har børnene lært?

  • Under de forskellige temauger, har børnene på fornemmest vis, tage læring om matematikken til sig.
  • Børnene har fokus og interesse for matematikken og bruger den i alle sammenhænge i hverdagen.
  • Børnene fordyber sig og eksperimenterer med matematikken – hælder vand op f.eks til midten af glasset. Sætter spørgsmål ved om man er yngst og samtidig den højeste.
  • Børnene viser glæde ved at deltage i de planlagte aktiviteter. F.eks. projekt nr. 2, udviklede børnenes interesse for køb, salg og leg med købmandsbutik.
  • Glæden ved at lære, har udviklet børnenes selvsikkerhed, selvtillid og selvværd.
  • Børnene fordyber sig og eksperimenterer med matematikken. De bygger efter tegninger med magneter, de bygger med mælkekasser på legepladsen. Hvor mange kasser kan der stilles ovenpå hinanden, inden de vælter
  • Hvad har de voksne lært – hvad lykkedes, hvad lykkedes ikke?
  • At det er vigtigt og motiverende for børnene, at være opdelt i mindre aldersopdelte grupper.
  • At mindre grupper skaber rum for fordybelse og læring.
  • At have fokus på matematikken i mange forskellige aktiviteter, stimulerer både børnene og de voksnes nysgerrighed og udforsker trang.
  • At inddrage matematikkens begreber i børnehøjde i alle sammenhænge i dagligdagen.

I dagligdagen lykkedes det, i rimelig stor grad, at bygge og udvikle videre på de igangsatte matematiske aktiviteter, men ikke alle ideer er endnu gennemført bla. er børnenes ønske at få etableret vejskilte på legepladsen – det vil muligvis ske i fremover.

De voksne erfarede at, en god forberedelse og planlægning er vigtigt, og endnu mere den efterfølgende evaluering, hvor der reflekteres

Hvad vil vi fremover?

I dagligdagen vil vi have fokus på matematikkens mange sprog, i de aktiviteter der planlægges og de faste aktiviteter som, samling, bagning,  løveskole, (skolegruppe), temaer, læreplaner, spisning, ture osv.

Vi vil have fokus på at de materialer, legetøj der Indkøbes, ligger op til børnenes matematiske interesse og udfordring. F.eks.  materiale/spil med tal og bogstaver  -  en hoppemand som tæppe – magneter – trekanter og firkanter.  Legoplader – ophængt på væg -  klodser  udsmykket med tal, trekanter, firkanter, cirkler osv.  Måtter med farver og former, tal.