Afrapportering 2013-14

Her kan du læse om arbejdet med de pædagogiske læreplaner i Lions Børnehus i perioden 2013-14.

Status på det overordnede arbejde med pædagogiske læreplaner

Alle seks kompetencer fra læreplanerne udvikles og øves i hverdagen i alle aktiviteter og er en stor del af vores teoretiske og pædagogiske praksis. For at sikre at alle børnene styrkes og udvikles i samtlige seks kompetencer fra læreplanerne, har vi valgt at have ekstra fokus på to kompetencer ad gangen i en periode på tre måneder.

 Naturen og naturfænomener +
 Kulturelle udtryksformer og værdier     

 September, oktober og november 

 Personlig udvikling +
 Sociale kompetencer

 December, januar og februar

 Sprog +
 Krop og bevægelse

 Marts, april og maj

Vi sikrer herigennem, at alle læreplanskompetencer har lige meget fokus, og at børnenes trivsel, læring og udvikling styrkes.

Der tages fælles ansvar på stuemøderne. Hele personalegruppen deltager aktivt i udformningen af mål for den valgte aktivitet, som hører under den læreplanskompetence, der pt. er ekstra fokus på.

Aktiviteten tilrettelægges så den tilgodeser alle aldersgrupper.

Samtidig er der et fælles ansvar for løbende synlig dokumentation i form af tekst, billeder, video m.m., så både børn og forældre kan se det og derigennem få en dialog med hinanden.

Værdier i Lions Børnehus

I det pædagogiske arbejde lægger vi vægt på følgende værdier.

Tryghed

  • Se det enkelte barn
  • Nærværende og tydelige voksne
  • Faste rammer/rutiner
  • Overskuelighed i dagligdagen
  • Lille overskuelig institution

Nærvær

  • Være aktiv sammen med børnene
  • Være anerkendende
  • Have tid til det enkelte barn
  • Se barnet
  • Lydhør overfor barnets initiativer
  • Øjenkontakt
  • Være i fysisk øjenhøjde med barnet

Omsorg

  • Opfylde barnets basale behov
  • Barnet får kærlighed, knus, tryghed og omsorg
  • Trøste barnet
  • Anerkende barnet og dets følelser
  • Barnet oplever glæde
  • Udvise empati
  • Vise barnet at det er værdifuldt
  • Se og høre barnet

Selvværd, selvtillid og selvstændighed

  • Barnet har medbestemmelse
  • Anerkende barnet
  • Styrke barnets selvhjulpenhed
  • Styrke barnets sociale kompetencer
  • Rose barnet
  • Se og høre barnet
  • Styrke barnets mod
  • Støtte op om personlig udvikling
  • Lade barnet hjælpe med praktiske opgaver

Respekt, tolerance og ansvarlighed

  • Lære barnet at udvise respekt og tolerance for andre mennesker og kulturer
  • Lære barnet at vise respekt og tolerance over for hinanden
  • Lære barnet at have respekt for ting
  • Lære barnet at respektere grænser sat af børn/voksne
Principper i det pædagogiske arbejde

Grundlaget for vores pædagogiske arbejde i Lions Børnehus er vores fælles barnesyn. Vores pædagogiske holdning bygger på et humanistisk menneskesyn. Barnesynet er grundlæggende for den måde, hvorpå vi ser barnet, dets behov og udvikling.

Vi mener, at barnet er et socialt væsen, som er født med ressourcer og evnen til at udforske sig selv og omverdenen. Vi ser hvert barn som et lille unikt menneske med egen personlighed og med en naturlig motivation til at indgå i nære relationer med andre mennesker.

Børn er forskellige og har forskellige forudsætninger for at deltage i det sociale fællesskab i gruppen. Alle børn har krav på at blive inkluderet i dette fællesskab, og det er den voksnes opgave at guide og støtte barnet, så det bliver optaget i dette.

Barnet fødes med forskellige udviklingspotentialer og bør derfor mødes med anerkendelse og empati af nærværende voksne på en ligeværdig ressourceorienteret måde, hvorved den optimale mulighed for udvikling vil være til stede.

Ud fra disse betragtninger skal vi som voksne skabe de rammer og betingelser, som støtter barnets udvikling både personligt og socialt. Vi yder omsorg og nærvær og har en anerkendende tilgang til det enkelte barn.

Vi lægger stor vægt på, at vi voksne er tydelige i vores kommunikation og i samværet med børnene, og at vi er troværdige voksne, der giver klart udtryk for, hvilke muligheder og begrænsninger der er i vores fællesskab. Dette skaber tryghed og forudsigelighed, hvilket er vigtigt for det lille barns videre udvikling.

Barnet er i fokus. Derfor tager vi udgangspunkt i iagttagelse af barnet, og hvad det er optaget af lige nu, når vi tilrettelægger aktiviteter. Vi skaber trygge og kærlige rammer, der tilgodeser det enkelte barns behov i den udstrækning, vi har ressourcerne dertil.

Igennem vores pædagogiske holdninger og arbejdsmetode (ICDP) vil vi skabe rum til, at børnene udvikler sig til sociale, harmoniske, tolerante og sunde børn. Det pædagogiske arbejde skal give mulighed for læring i forskellige sammenhænge. Derfor består dagligdagen af både planlagte og spontane aktiviteter samt fri leg. De planlagte aktiviteter giver mulighed for medbestemmelse, medansvar og udvikling og planlægges altid i mindre grupper for at tilgodese børnenes alsidige udvikling, trivsel, læring, interesser, relationer og kompetencer.

Gennem vores valg af aktiviteter og metoder stifter børnene bekendtskab med en bred vifte af de musiske og kreative områder og muligheder. Under denne overskrift er vores principper at:

  • Børnene er til bevægelse i Statsskolens gymnastiksal en gang om ugen, hvor der er tilrettelagt et udviklende og lærende forløb.
  • Der synges med børnene hver dag – børnesange, popsange, etniske sange m.m.
  • Der høres musik hver dag – børnesange, popmusik, etniske musik, klassisk musik m.m.
  • Børn og voksne danser til musik.
  • Der er afslapningstime med dæmpet sansemusik.
  • Der er musik, sang og bevægelse en gang pr. uge, hvor der indgår sang, rytmer, musik, bevægelse.
  • Børnene bruger vores kreative værksted, som er indrettet inspirerende og med indbydende materialer. Børnene har her mulighed for at udforske materialerne og udtrykke sig selv i det kreative univers.
  • Børnene er ude på legepladsen eller på ture mindst en gang pr. dag.
  • Børn og voksne er i fysisk bevægelse mange gange om dagen.
  • Børnenes fantasi skal inspireres ved, at de oplever teater, fortællinger og derved selv indgår i rollelege/spil.

Alle pædagoger er ICDP-uddannede, og pædagogmedhjælperne har deltaget i kurser og bliver undervist i det daglige af ICDP-vejledere.

Børnehaveafdelingen har i 2011-2012 deltaget i VIDA-forskningsprojektet. I den forbindelse har souschefen og pædagoger gennemgået et uddannelsesforløb med fokus på børn og voksnes handlekompetencer i forhold til udsatte børn. VIDA har blandt andet været medvirkende til, at vi i højere grad inddrager forældrene i planlagte aktiviteter og projekter i institutionen.

I 2013-2014 har pædagoger og pædagogmedhjælpere deltaget i inklusionskurser. Herigennem har vi fået læring og forståelse for vigtigheden af, at alle børn føler sig som en aktiv del af fællesskabet.

Læringsforståelse

Læring handler om at tilegne sig færdigheder, viden og holdninger samt at sætte rammer og retningslinjer for samspillet med andre.

I Lions Børnehus bruger vi begrebet læring, når barnet tilegner sig nye færdigheder, adfærdsmåder, normer, erfaringer og kompetencer gennem alle former for aktiviteter i løbet af dagen.

Den voksne hjælper barnet til, på barnets egne præmisser, at tage det næste skridt i sin udvikling.

Barnet er som udgangspunkt interesseret og aktivt, men for at skabe læring og udvikle børnenes kompetencer skal de voksne fange børnenes opmærksomhed for at få aktive medspillere.

Barnet udvikler sig og lærer forskellige færdigheder og kompetencer gennem leg og i samspil med andre børn og voksne.

Samspillets kvalitet har afgørende betydning for barnets udvikling. Derfor har vi fokus på den voksnes væremåde og relation til barnet, som skal være nærværende og anerkendende.

  • Den voksne skal yde omsorg, som består i at skabe fysisk og følelsesmæssig tryghed for barnet.
  • Den voksne skal understøtte og styrke barnets ressourcer.
  • Den voksne skal justere og tilpasse sig barnet.
  • Den voksne skal kommunikere med barnet på en måde, der fremmer barnets udvikling.
  • Den voksne skal bruge sin indlevelsesevne til at forstå barnets holdninger og handlinger.

Der kan ske læring, når barnet:

  • føler sig set og er trygt.
  • oplever anerkendelse, nærvær og ligeværdighed.
  • er friskt og udhvilet.
  • får tid.
  • bliver udfordret i forhold til mange forskellige kompetencer.
  • gør erfaringer ved egen aktive indsats.
  • får mulighed for at eksperimentere og udforske.
  • får mulighed for at udfolde sig på mangfoldige måder.
  • får mulighed for at skabe sammenhænge og får indsigt.
  • møder andre børn i samme og i forskellige aldre.
  • får mulighed for at lære sig selv at kende og blive bevidst om egne styrker og grænser.
  • får mulighed for at kunne udvikle sin egen identitet.
  • får mulighed for at forfølge og afprøve en idé.
Børnemiljø

For at børnene kan udvikle sig er det vigtigt, at de oplever et godt børnemiljø. Derfor er der en væsentlig sammenhæng mellem børne- og læringsmiljø.

Psykisk børnemiljø

  • Alle børn skal føle sig som en aktiv del af fællesskabet - inklusion er for alle og med alle.
  • Der tages udgangspunkt i børnenes interesser – medbestemmelse.
  • Vi anvender ICDP som en pædagogisk arbejdsmetode.
  • De voksne sørger for ro og nærvær, så der sikres de bedst mulige rammer for læring/koncentration.
  • Der er genkendelige rutiner, der skaber tryghed og overskuelighed.
  • De voksne er bevidste om sprogbrug og ordvalg.
  • Børnehaveafdelingen arbejder med Maryfondens projekt "Fri for mobberi".
  • Børnene kommer ud i frisk luft mindst en gang om dagen, enten på oplevelsesture eller på legepladsen.
  • Uderummet lægger op til fysisk aktivitet, alt efter barnets behov.

Fysisk børnemiljø

Stuens børn bliver opdelt i mindre grupper - alle stuens børn, samles fra morgenstunden, og opdeles herefter i
mindre læringsgrupper, hvor de er sammen om aktiviteten og spisningen med deres primære voksne.

  • Der er høje borde og stole (i vuggestueafdelingen), så børn og voksne er i samme arbejdshøjde uanset alder.
  • De forskellige materialer, som børnene bruger, er i børnehøjde bl.a. barnets bog, legetøj, papir, blyanter, spil m.m.
  • Babytegn er synligt ophængt ved indgangen til vuggestuen og på stuerne.
  • Der er trappestiger, så børnene selv kan kravle op på puslebord og op i krybben.
  • Tal og bogstaver er ophængt i store størrelser på stuerne, og der er skrevet navn på alt.
  • De fem stuer er indrettet med musikanlæg og med fysisk plads til både afslapning, dans og bevægelse.
  • Der er indrettet et stort fællesværksted, hvor der også forefindes Remida og naturmaterialer.
  • De tre legepladser (en til vuggestue afdelingen, en til børnehaveafdelingen og en fælles i vores park) er bl.a. indrettet med sansehave, labyrint, espalier, pilehytter, bakker, høje træer, væltet træstamme, gynger, sandkasse, legeborg, legebus, græsplæne, legehus, flisebelægning, fodboldbane, bålplads, huler, gemmesteder.

Æstetisk børnemiljø

Rummet skal virke indbydende og tilgængeligt for børnene og være indrettet til de pædagogiske tiltag og aktiviteter.

  • På hver stue er der en lille hyggekrog med sofa og læsebelysning til "læsehjørne".
  • Børnenes mad er indbydende anrettet på service af porcelæn.
  • Børnenes kreationer er ophængt i rummet.
  • Der er pyntet med ophæng, som er af børnenes interesse.
  • Der er grønne planter i rummet.
De pædagogiske læringsmål

Målet er at inklusionsindsatsen i Lions Børnehus, implementeres sammen med læringsmiljøet, børnemiljøet, aftalemål og de pædagogiske læreplaner.

Vores arbejdsmetode tager udgangspunkt i ressourceorienteret, anerkendende relationspædagogik (ICDP), hvor vi i vores daglige praksis har fokus på:

  • Læreplaner – Barnets bog
  • Børn med særlige behov
  • Inklusion
  • ICDP - fokusbarn
  • Præmatur børn
  • Børn med anden etnisk baggrund end dansk
  • Babytegn
  • Fri for mobberi
  • Overgange - mentorordning
  • Sprogpakken
  • Sproglig opmærksomhed og matematik
  • Sunde børn, kost og bevægelse
  • Naturoplevelser
  • Kreativitet og kultur
Pædagogisk metode og aktiviteter

Ved halvårsplanlægningen (stuevis) to gange om året anvender vi redskaber som sociogrammer til brug for relationer mellem børnene og gruppeopdeling til mindre grupper (4-10 børn pr. gruppe) ud fra det enkelte barns udvikling og alder.

De voksne anvender relationssociogrammer, så vi sikrer at alle børn har en god relation til mindst en voksen.

Pædagogisk praksis

Det pædagogiske arbejde bliver planlagt ud fra, hvad de enkelte børn har behov og interesse for inden for deres udviklingstrin med udgangspunkt i læreplanerne.

I praksis tager vi udgangspunkt i den aktuelle børnegruppe, både stuevis og på tværs af stuerne, og planlægger aktiviteter, der styrker og udvikler børnenes kompetencer. Via læreplaner styrker vi børnenes udvikling, læring og trivsel og synliggør børnenes tillærte kompetencer via pædagogisk dokumentation i "Barnets Bog".

Fokusbarn

Fokusbarn er en arbejdsmetode til observation, som Lions Børnehus har udviklet, og som har sit udgangspunkt i ICDP og den ressourceorienterede pædagogik.

Metoden går ud på, at personalet tager de "positive briller" på i deres iagttagelser af et bestemt barn, sådan at det er barnets stærke sider og ressourcer, som er i fokus. Metoden giver et helhedsorienteret syn på barnet og sikrer, at personale og forældre bevarer en positiv tilgang til barnet.

Alle børn er på skift fokusbarn for en dag, hvor hele stuens personale er forpligtet til at observere og notere deres positive observationer af det udvalgte barns ressourcer, styrker og tillærte kompetencer.

Observationerne drøftes på stuemøderne og anvendes både i planlægningsarbejdet for de kommende målsætninger for det enkelte barns udvikling, ved planlægning af de fælles pædagogiske processer og som et arbejdsredskab til forældresamtaler.

Mentorordning

Mentorordningen er en praksis, Lions Børnehus har udviklet for at gøre overgangen fra vuggestue til børnehave så tryg og hensynstagende som muligt for både børn og forældre.

En mentor er et barn med et særligt ansvar for et andet barn. Mentoren har kendskab til børnehaven og vejleder og deler ud af sin erfaring og sine kompetencer for at støtte det mindre erfarne barn.

Ca. en måned, før barnet skal starte i børnehave, vælges et børnehave barn fra stuen, hvor barnet skal gå, til at være mentor for det nye barn. Mentoren og vuggestuebarnet præsenteres derefter hurtigt for hinanden. Samtidig modtager vuggestuebarnet og forældrene et brev med lidt praktisk information, bl.a. hvem der er mentor og en invitation til at besøge børnehaven.

Den kommende måned besøger vuggestuen flere gange børnehaven sammen med barnet. Mentoren er hele tiden med omkring det nye barn for at inddrage det i leg og finde legetøj m.m. Omvendt besøger børnehaven og mentoren også vuggestuen. Mentoren følger fortsat barnet et par måneder efter børnehavestarten og hjælper barnet ved håndvask, til samling og med at finde madpakke m.m. Før opstart mødes personalet fra vuggestuen og børnehaven, hvor informationer om barnet bliver overleveret til børnehaven.

Fri for Mobberi

I børnehaven arbejdes der med Fri for Mobberi. Fri for Mobberi er udviklet af Red Barnet og Mary Fonden. Idéen med Fri for Mobberi er at komme mobning til livs.

I børnehaven har vi valgt at arbejde med Fri for Mobberi som en metode til at lære børnene, hvordan man bør omgås hinanden i dagligdagen.

Fri for Mobberi bygger på fire værdier:

  1. Tolerance: At se og acceptere forskelligheder i børnegruppen og behandle hinanden som ligeværdige. Se forskelligheder som en styrke for både det enkelte barn og gruppen.
  2. Respekt: At acceptere og tage hensyn til alle børn i gruppen. At være en god kammerat over for alle. At rumme forskelligheder og respektere andres forskellighed og væremåde.
  3. Omsorg: At udvise interesse, medfølelse, bekymring og hjælpsomhed over for alle børn – både de små, store og jævnaldrende.
  4. Mod: At sige fra og markere egne grænser og sige til når man ser børn, der overskrider andres grænse. At være en god kammerat der reagerer på uretfærdighed.

Med Fri for Mobberi arbejder vi en gang om ugen med vores Fri for Mobberi-kuffert. Heri har vi materiale, der kan bruges til at snakke om forskellige følelser. Børnene lærer, hvordan man kan hjælpe en, der er ked af det. Vi får snakket om, hvordan det er ikke at have nogle at lege med, og vi synger sange om at være gode venner.

Børnene lærer at hjælpe dem, der har det svært, og får gode sociale redskaber. Alle børn har fået en "Bamseven", som de skal passe på i børnehaven. Den kan man finde frem, hvis man er lidt ked af det, og det bliver hermed synligt for børn og voksne, hvis der er en, der har brug for trøst.

Ugens Leg

Hver anden uge skiftes de voksne i børnehaven til at lave ugens leg. Den voksne skal præsentere og være ansvarlig for en leg, der skal kunne bruges inde og ude.

De næste 14 dage er den voksne ansvarlig for, at resten af personalet får legen beskrevet, og at den præsenteres for børnene. Efter 14 dage vælges en anden fra personalet, der skal være ansvarlig for den næste omgang Ugens Leg.

Alle lege beskrives skriftligt og samles på begge stuer i en inspirationsmappe. Alle legene er frit tilgængelige på stuen for børn, personale og forældre.

Der er nogle krav til legene:

  • De skal kunne leges inde og ude.
  • Der skal være mulighed for at alle kan deltage.
  • De skal være inkluderende.

Idéen er at give børnene nogle lege, de har mulighed for at bruge på legepladsen eller på stuen.

Babytegn

Babytegn er en enkel og fysisk metode til kommunikation med de yngste børn.

Den daglige brug fremmer det enkelte barns forståelse og sproglige udvikling (barnet oplever tidligere at blive forstået – det mindsker frustrationen hos barnet).

Babytegn er udvalgte tegn, der dækker basale behov, og tegn, der udvikler omverdensbevidsthed.

De voksne viser med deres hænder de forskellige tegn til barnet samtidig med, at ordet bliver udtalt – tegn og ord gentages mange gange.

Babytegn anvendes med fordel hos tosprogede børn, der ligeledes hurtigere er i stand til at give udtryk for egne behov.

Læreplanstemaer

For at synliggøre hvad der arbejdes med netop nu og for at inddrage forældrene, ophænges der ved "kvartalets" start de to emner, som er i fokus det kommende kvartal med pædagogiske læringsmål, metode og aktivitet.

Under hele perioden, ophænges billeder, det skriftlige forløb og resultat.

Læreplan/handleplan

Læreplaner - vuggestuen

September-november 2014

 Læreplanstema:

 Natur og naturfænomener

 Emne:

 Natur og smådyr

 Værdier:

 Nærvær, respekt, ansvar, selvværd

 Princip:

 Børnene skal have viden om samt lære respekt for dyr og
 natur.

 Mål:

 Børnene skal have kendskab til, se og røre ved smådyr og
 insekter i naturen.

 Mål for
 sprogudvikling:

 Lære dyrenes navne – lære at udtale dem. Dialogisk læsning
 om dyr og natur.

 Aktivitet:

 Gåture i skov og park hvor vi vil finde smådyr og insekter. Se 
 film på vores tablets om smådyr og insekter.

 Metode:


 Børnene inddeles i mindre grupper og sammen med voksne
 leder de efter smådyr på vores ture i 
området, skov, parker
 og legepladser.

 Børnemiljø:


 Alle børn kommer afsted på tur og indgår i fællesskabet om
 at finde smådyr og insekter. 
Vi vil gøre brug af vores egen
 lettilgængelige naturlegeplads.

Læreplaner – børnehaven

Januar-marts 2014

 Emne:

 Sociale kompetencer

 Værdier:

 Omsorg, respekt, tryghed og ansvarlighed

 Princip:

 Alle børn skal være en del af børnefællesskabet i institutionen.

 Mål:


 At alle børn bliver en del af en mentorordning, hvor børnene
 gensidigt hjælper hinanden med dagens praktiske gøremål,
 håndvask, påklædning, gåture, borddækning, m.m.

 Aktivitet:

 Mentorordning

 Metode:


 Mentorordning - de store hjælper de mindre i dagligdagen. Alle har 
 en fast makker. Vi arbejder med begreber og metoder fra
 Fri For
 Mobberi.
 Nye børn får ved modtagelse tilknyttet mentorer.

 Inklusion: 

 Alle børn er med til at hjælpe hinanden i dagligdagen. Alle kan
 hjælpe, og alle har noget at byde ind med.

Børn med særlige behov

Lions Børnehus er normeret til 35 vuggestuebørn og 42 børnehavebørn, hvoraf vi modtager præmature børn, tosprogede børn, børn som har brug for ekstra opmærksomhed og børn med særlige behov.

Målene i Lions Børnehus er:

  • At sikre at alle børn bliver inkluderet i det sociale fællesskab
  • At styrke børnene til at indgå i tætte relationer, så de kan udvikle sociale færdigheder.
  • At medvirke til at børnene får succesoplevelser.
  • At se børnenes ressourcer og styrke en positiv udvikling.

Vi er meget iagttagende og opmærksomme på nye børn, der starter i Lions Børnehus. Hvis vi kan se, at et barns almene udvikling påvirkes i negativ retning, eller at barnet har svært ved at begå sig socialt, sprogligt, motorisk eller følelsesmæssigt, udviser vi særlig opmærksomhed og støtte til dette barn.

I vores daglige arbejde giver vi det enkelte barn nærvær, tid og trygge rammer med tydelige voksne, som står ved, hvad de siger og gør. Hvis vi kan se, at behovet er til stede, udarbejdes der enten et "overblik over bekymringsbørn" via ICDP-arbejdsmetoden eller en udviklingsbeskrivelse. Denne metode er et pædagogisk redskab til mere nøjagtig beskrivelse af det enkelte barn og tydeliggørelse af dets styrker og vanskeligheder. Alt foregår i samarbejde med forældrene, så barnet støttes både i hjemmet og i institutionen.

Vi kan hjælpe præmature børn til en forhåbentlig bedre opvækst ved at være meget iagttagende,følge deres udvikling tæt og være opmærksomme på deres eventuelle følgeskader.

Inklusion i Lions Børnehus

Vi arbejder inkluderende i Lions børnehus. Vi mener, at børn er inkluderet, når de oplever sig som værdifulde deltagere i det lærende fællesskab, hvor de trives, har positive sociale relationer til jævnaldrende børn og til voksne samt udvikler sig optimalt i forhold til egne potentialer på det personlige, sociale og færdighedsmæssige område. Dette forsøger vi at opnå med udgangspunkt i anerkendelse og respekt for forskelligheder. Ligeledes har vi fokus på børnenes ressourcer, med det formål at fremme trivsel og positive relationer.

Det er vigtigt, at personalet er kompetent til at arbejde inkluderende, da det har stor betydning for børnenes udvikling. Vi tager derfor udgangspunkt i ressourceorienteret og anerkende pædagogik (ICDP) og de principper og tanker, VIDA bygger på.

I vores daglige pædagogiske praksis arbejder vi aktivt på at skabe inkluderende læringsmiljøer. Dette gør vi konkret ved at:

  • lave aktiviteter i mindre grupper på stuerne. Grupperne er sammensat med udgangspunkt i relations-sociogrammer, og det pædagogiske personale tildeles ansvar for grupperne efter deres relationer til børnene. Gruppesammensætningen revurderes hvert ½ år.
  • have fokus på hvert enkelt barn i hverdagens forskellige aktiviteter og gøremål. Desuden arbejder vi aktivt på, at alle bliver en del af fællesskabet, ved at fokusere på barnets ressourcer og dermed give barnet mulighed for at komme i centrum og herigennem få mulighed for at udtrykke sig.
  • arbejde med seks læreplanstemaer, tilrettelagt så alle børn både i vuggestuen og børnehaven får arbejdet med de forskellige temaer flere gange. Det har stor inkluderende effekt, at barnet kan udtrykke sig inden for de forskellige temaer og derigennem vise deres forskellige ressourcer.

Det er vigtigt, at alle børn behandles ligeværdigt og føler sig anerkendt i fællesskabet. Derfor tager vores daglige pædagogik udgangspunkt i tesen: "for at behandle alle ens, er man nødt til at behandle dem forskelligt".

Forældresamarbejde

Forældrene er en vigtig ressource i inklusionsarbejdet. Der skal lægges vægt på et gensidigt, respektfuldt og forpligtende forældresamarbejde.

Vi inddrager forældrene og viser forståelse for vigtigheden af samarbejdet og inklusionsopgaver, således at de i sociale fællesskaber kan håndteres og hjælpe børn, der er i vanskeligheder.

Der arbejdes med og er fokus på at skabe gode relationer til børn/forældre (egne og andres), forældre/personale og forældre/forældre.

Bestyrelsen har udarbejdet en inklusionsfolder til forældrene, hvori de opfordrer forældrene til at deltage aktivt i inklusionsarbejdet og arrangerer "legedage" i institutionen, hvor forældrene skal deltage.

Organisering af arbejdet

Det er vigtigt for os, at alle børn inkluderes, også børn med særlige behov. Derfor er der ansat en inklusionspædagog i børnehaven.

I vuggestuen er det mere varieret, om der skal være ekstra fokus på det enkelte barn, på opgaven eller på stuen. Her har en pædagog fået tildelt timer til inklusionsarbejdet.

Der arbejdes med at tilrettelægge særlige understøttende og stimulerende indsatser for de børn, som har særlige behov, og støtte sprogudviklingen for tosprogede børn.

I børnehaveafdelingen bliver der udarbejdet timeplan, arbejdsplan og handleplan (SMTTE) for hvert enkelt barn. Inklusionspædagogen laver iagttagelser af børnene, afholder vejledningstimer og deltager i aktuelle stuemøder på begge stuer.

Det er stuernes personale, der i fællesskab med forældre og inklusions pædagogen indstiller et barn til ressourcetimer. Inden indstillingen udfyldes, har personalet drøftet deres bekymringer ud fra modellen "ICDP arbejdsmetode til bekymringsbørn" om det pågældende barn. Derefter udfyldes indstillingsskemaet og afleveres til ressourcegruppen.

Ressourcegruppen består af to inklusionspædagoger og lederen.

Der er en inklusionspædagog på 25 timer i børnehaveafdelingen og en inklusionspædagog på ca. 15 timer i vuggestueafdelingen.

Ressourcegruppen afholder møde hver anden måned og beslutter, hvilke børn der skal tildeles ekstra opmærksomhed efter indstilling fra personalet.

Skemaet til indstilling er udarbejdet af ressourcegruppen.

På Ressourcemødet deltager institutionens leder og inklusionspædagogen fra henholdsvis vuggestue og børnehave. På mødet drøftes de igangværende ressourcebørn, deres udvikling og eventuelle sager om dem. Ligeledes vurderes eventuelle ny-indstillede børn. Inklusion i Lions Børnehus er også et punkt på dagsordenen.

Vores daglige arbejde med børn med særlige behov bygger på:

  • den handleplan inklusionspædagogen har udarbejdet for barnet og præsenteret for forældrene. Handleplanen revurderes hver 3.-4. måned.
  • tæt samarbejde med forældrene og en jævnlig dialog om barnets trivsel. Det være sig både i institutionen og hjemme.
  • at personalet på stuen er bekendt med handleplanen og bliver vejledt ved behov, så vi har fælles fodslag i forhold til barnet.
  • at barnets behov ses, og at vi har forståelse for, når der tales inklusion i forhold til børn med særlige behov, at for nogle børn er det inklusion, at være i en gruppe med bare fire andre børn. Ligeledes oplever vi i vores dagligdag børn, der ind imellem har behov for én til én kontakt med en voksen for senere at kunne inkluderes i den større gruppe.
  • at personalet benytter sig af det tværfaglige samarbejde og hele tiden tilegner sig viden, der er relevant for barnet. Det være sig f.eks. i forhold til diagnoser og nyere forskning.
  • at vi arbejder ressourceorienteret og har en anerkendende tilgang til barnet (IDCP) samt tankerne fra VIDA.
  • at vi guider og støtter det enkelte barn i dets kompetencer, så det får mod og selvværd til at være en del af fællesskabet.
  • at barnet er en aktiv del af stuen og dennes aktiviteter i det omfang, det er hensigtsmæssigt for barnet.

Tværfaglig gruppemøde

Møder afholdes hver anden måned med deltagelse af psykolog, rådgiver, talepædagog, sundhedsplejerske og institutionens personale.

Disse møder bliver brugt til at drøfte personalets bekymring om et barn og muligheden for at iværksætte en tidlig indsats.

Inden møderne har personalet drøftet, om deres bekymring skal bringes i dette forum, og hvis det er aktuelt, er det yderligere drøftet med forældrene, som har givet deres accept eller sagt ja til selv at deltage i mødet.

Dokumentation og evaluering

Dokumentation

Vi kan gennem vores dokumentation illustrere og beskrive, hvilke(n) oplevelser, udvikling, læring og trivsel barnet har tilegnet sig.

Dokumentationen vises via:

  • Barnets bog
  • Plancheophæng af emner/læreplanstemaer/barnets tegninger
  • Foto ophæng fra ture med udviklingsbeskrivelser
  • Udstilling af børnenes kreative produkter
  • Video optagelser af temaer m.m. bl.a. ved brug af Tablets

Dokumentation hjælper børnene med at "huske" de ting, de har oplevet og lavet. Dokumentation giver mulighed for at genfortælle oplevelser, hvilket stimulerer børnenes sproglige udvikling. Dokumentation synliggør vores pædagogiske arbejde, børns læring og de tilegnede kompetencer. Det er herigennem, vi viser, hvad vi arbejder med, og hvilke emner børnene har været optaget af, og om vi arbejder efter de opstillede mål.

Evaluering

Ved afslutning af en periode evalueres de to læreplanstemaer ved, at personalet reflekterer over egen praksis, så vi herigennem kan forbedre og udvikle os og sikre børnene en alsidig udvikling af kompetencer.

Evalueringsskabelon

Hvordan ser vi, hvad børnene og de voksne har lært?
Har vi nået de opstillede mål?
Hvilke kompetencer har barnet opnået?
Hvordan er børneperspektivet inddraget?
De voksnes refleksion!
Evaluering af de to læreplanstemaer for det forløbende kvartal - hvad har børn og voksne lært gennem forløbet i forhold til de opstillede:

  • Værdier
  • Mål
  • Inklusion
  • Emnet
  • Aktiviteten
  • Principper
  • Metode
  • Sprog
  • Børnemiljø
  • Forældreinddragelse

Hvilken dokumentationsmetode er valgt – er den fyldestgørende?

Når "kvartalet" er slut, udfyldes evalueringsskemaet på stuemødet. På de kommende stuemøder og personalemøder videndeles erfaringerne i personalegruppen. Hver stue opbevarer sine egne evalueringer og sender en kopi til kontoret.

Evaluering i vuggestue, september-november 2014

Børnene kan nu selvstændigt vise de voksne, når de har opdaget et mindre dyr.

De kan sige navne som myre, græshop, mariehøne, edderkop og solsort.

Børnene er blevet gode til at vise hinanden, hvilke smådyr de har fundet. Samtidig er de blevet opmærksomme på de små bellis, vi kan finde i græsplænen. Børnene er blevet mere opmærksomme på vores omgivelser.

De voksne på stuen fortæller om eftermiddagen til forældrene, hvad barnet har fundet af dyr og insekter under træstykker, sten, jord og i hækken, så forældrene har mulighed for at tale med barnet om det.

De voksne har lært, at det er en god idé at have børnene i små grupper, da det derved er lettere at se og høre alle og fastholde opmærksomheden hos det enkelte barn.

Vi har taget billeder af børn og de fundne smådyr. Billederne er printet ud og hængt synligt op i vores gangareal over for stuen og derudover sat i barnets bog.

Med vores tablets har vi lavet små videoklip, som vi har set med børnene om eftermiddagen.

Evaluering i børnehaven, januar-marts 2014

 Mål:

 Alle nystartede børn har fået et af de større børn
 som mentor ved start i børnehaven.

 Værdier:







 Både store og små har lært at drage omsorg for
 hinanden. De nye børn har en tryghed i
 dagligdagen, idet de ved, at der er nogle af de store,
 der gerne vil hjælpe dem. De store børn er mere
 ansvarsbevidste over for de nye og mindre børn.
 Alle børn trives ved at have nogle roller, de skal
 udfylde. Der skabes gensidig respekt i
 børnegruppen på tværs af alder.

 Inklusion:




 Vi oplever, at børnene er blevet bedre til at hjælpe
 hinanden i dagligdagen. De nye børn, der starter,
 føler sig hurtigt som en del af fællesskabet på stuen,
 fordi de oplever, at de større børn gerne vil hjælpe
 og snakke med dem.

 Emnet:


 Det har været en god ting for stuerne at indføre
 mentorordningen. Der er kommet mere respekt og
 omsorg i børnegruppen.

 Aktiviteten:


 De store børn er meget glade for det ansvar, der
 følger med rollen, og de nye børn falder hurtigere
 til i dagligdagen.

 Principper:

 Børnefællesskabet trives.

 Metode:


 Vi oplever at arbejdet med Fri for mobberi har gjort
 børnene mere bevidste over for, hvordan deres
 kammerater trives i dagligdagen.

 Fysiske rammer:


 De nye børn lærer hurtigt at finde rundt i
 institutionen og kommer hurtigt ind i dagligdagens
 rutiner.

 Sprog:


 Børnene har fået redskaber til at kommunikere
 med hinanden. De er blevet gode til at spørge
 andre om hjælp.

 Forældreinddragelse:



 Alle forældre er blevet informeret om Fri for
 mobberi gennem forældremøde og sedler, der er
 kommet med hjem. Desuden er der store opslag
 i institutionen om principperne for Fri for mobberi.

 Dokumentationsmetode: 

 Vi ser, at børnene bruger deres bamseven.